Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Stoletheshow og Jeppe Rask - 8. oktober 2017Foto: Burt Seeger

Stoletheshow solgt til Sverige

Stoletheshow 17108
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. november 2017 10:46

Torben Hovgaard har netop solgt sin toårs stjerne Stoletheshow til Sverige

Stoletheshow er en norskindregistreret toåring, som Torben Hovgaards selv har opdrættet og trænet frem, og hesten har i to starter vist et kæmpe stort talent, hvilket den svenske træner Marcus Lindgren fik øjnene op for, sidst den startede i Sverige.

- Jeg var ikke selv med i Sverige, men de faldt for hesten allerede i opvarmningen, og jeg fik et opkald efter løbet, hvor de kom med et bud på hesten. Jeg var oppe med ham i fredags, hvor han gennemgik et dyrlægetjek, og handlen fandt på plads her til morgen, fortæller en tilfreds Torben Hovgaard om salget.

Stoletheshow vandt som bekendt et toårs løb på Kriterie-dagen og viste da, at han er en tophest, hvilket Torben Hovgaard er helt på det rene med.

- Jeg har aldrig trænet en toåring med så lav puls, og han har så let ved det hele, og de nye svenske ejere var helt rystede over, hvor lav puls han havde efter starten sidst, men jeg har flere heste på vej og må sælge ud en gang i mellem.

Stoletheshow er onsdag meldt til start i det norske Opdrætningsløb, men bliver givetvis slettet fra denne start.

O´Grady still going strong

Torben Hovgaard var søndag i Hamborg med sin avlshingst O´Grady, som kørt af Christian Lindhardt vandt hurtigklasseløbet i overlegen stil, hvilket selvfølgelig var en glæde for Torben Hovgaard.

- Han var næsten for frisk og var ved at løbe ud af sele og vogn. O´Grady har døjet meget med halsen, men vejret var klart og koldt i Hamborg, og han viste, at han stadig kan være med, og nu skal han bare starte på så længe han syntes det er sjovt.

O´Grady fik sidste år tilført ni hopper, hvoraf de otte er i fol, og en af de ifolede hopper er Rina Chen Hai.

På søndag køres der Grand Circle 3 års Hoppechampionatet i Skive, hvor Torben Hovgaard-opdrættede Commit Boom Bay er til start, og det ser han frem til.

- Vi glæder os meget til at se hende på søndag. Jeg kan forstå på Nikolaj Andersen, at der har været lidt problemer med hende, men klassen har hun til at være med fremme.

Af Henrik Dyhrberg