Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Candy La Marc på æresrunde.Foto: Kanal 75.

Candy La Marc - sveriges bedste 3 årige hoppe

Candy La Marc (7)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. november 2017 18:36

Lars Marcussen oplever sit livs største øjeblikke som opdrætter lige nu med Candy La Marc, som søndag eftermiddag på Eskilstuna vandt Breeders Crown for 3 årige hopper kørt af Johan Untersteiner

Lars Marcussen står også selv for træningen af Scarlet Knight-hoppen, og det er vildt imponerende, at han har lykkedes med at holde hende på toppen til de store svenske løb, da hun langt fra er en ukompliceret dame, som kræver meget af sin træner for at trives.

Fra start tog Candy La Marc spids i en kontrolleret åbning, og vel i spids fik Candy La Marc lov til at styre tempoet. Vamp Kronos sad udvendigt og denne samt favoritten Dibaba forsøgte sig ind mod sidste sving, men Candy La Marc lagde sig ned i selen og svarede villigt, da Johan Untersteiner kaldte på hende.

Candy La Marc vandt i tiden 1.14,7a/2140 meter og tjente 800.000 sek. Derudover var der 10% ekstra til opdrætteren.

2.530.992 kroner har Candy La Marc nu indtjent, og hun har vundet 9 af sine i alt 12 starter. Og med denne sejr og sejren i Oaks har Candy La Marc nu vundet de to største løb for 3 årige hopper i Sverige.

Johan Untersteiner udtalte efter løbet, at han ikke følte, at hun skulle vinde på sidste langside, men da han bad hende om at bestille noget, svarede hun velvilligt op.

af Henrik Dyhrberg