Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Rie Østervang - Sabina Gammelgård.Foto: Torben Ager.

Montésporten fortsætter den gode udvikling

Rie Østervang
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. maj 2017 13:00

Blandt montérytterne rundt omkring i Danmark er det ved at være tid til, at de for alvor skal prøve deres talenter af i nogle af store opgaver i denne sæson. De kommende uger byder på et DM for Montéryttere i Pinsen, der ligger i starten af juni, og et par uger senere er det så med hestene, der skal kæmpes om DM-titlen.

Montésporten er i fortsat udvikling herhjemme, og i fjor var der længe stor spænding om, hvem der ville ende som oftest sejrende rytter.

Det blev Maria Dueholm Svendsen, og dette endda i hendes første hele sæson som rytter, hvilket er meget imponerende.

I år er det Sabina Gammelgård, der er kommet bedst fra start – ja, nærmest forrygende med pt. 6 sejre, og er på det klart førende blandt de danske montéryttere.

- Vi har nogle fantastisk dygtige montéryttere som vi har fået udviklet, og hestene i løbene er også  blevet bedre samtidigt med, at der ofte også er mange heste med, så det er rigtigt positivt, fortæller Bolette Rosenlund, der er formand i Montéforeningen.

Nicole Marsing 1 20160625 1323213304 1

De sidste to år har DM for Montéheste været vundet af Palermo Tårs, der trænes af Camilla Juul og begge gange er redet til sejr af Nicole Marsing. Foto: Ole Hindby. 

I år forsøger Palermo Tårs så givet at forsøge at skaffe sig et vaskeægte hattrick ved at vinde for tredje år i træk.

Dette er i øvrigt sket en gang tidligere, da Having Said That med Christina Lindhardt gjorde det i 2011, 2012 og 2013.

Nicole Marsing vandt foruden DM med Palermo Tårs også DM for Montéryttere i 2016, så det var en forrygende sæson, der også gjorde, at hun ved Hestesporten Galla løb med titlen som Årets Montéprofil.

Mariadueholmsvendsen DSC 3057

Maria Dueholm Svendsen skal snart ride DM for Montéryttere. Foto: Gorm Johansen.

Deltagerne i DM for Montéryttere 2017:

Rikke Rohbach Bonde

Nicole Marsing

Michelle Mønster

Maria Dueholm Svendsen

Sabina Gammelgård

Solveig H. Davidsen

Nicolaj Stott

Camilla Spuhr Jensen

Marianne Mechlenburg

Camilla Andersen

Bolette Rosenlund 

Bolette Rosenlund er formand for montéforeningen, og i øvrigt også galoptræner på Fyens Væddeløbsbane. Foto: Gorm Johansen. 

Store forventninger til montésporten

Det er som nævnt Bolette Rosenlund, der er formand for Dansk Montéforening, og som i øvrigt for få måneder siden startede op som galoptræner på Fyens Væddeløbsbane.

Formanden har store forventninger til de kommende store begivenheder for montésporten samt fremtiden for denne.

- Vi i Montéforeningen tror på fremtiden for montésporten i Danmark, for vi ser heldigvis en fremgang både med hensyn til nye der kommer til, samt at vi kan holde på dem der allerede er her.

- Det er også det vi har kæmpet for, og stadig kæmper for, så det håber i fortsætter, lyder det fra Bolette Rosenlund.

Palermotaars 161216 

Palermo Tårs - Nicole Marsing. Foto: Ole Hindby. 

Spændende opgave med NM på dansk grund

I år er det Danmark der er vært for det Nordiske Mesterskab for Montéryttere, hvilket Bolette Rosenlund og montéforeningen ser meget frem til både med forventning og en smule nervøsitet.

- Vi vil selvfølgelig gerne afholde et NM som bliver en succes, og det tror vi på.

- Der er altid spørgsmålet om at skaffe heste, og har planlagt at der skal rides tre løb.

- Derfor har vi lavet transportstilskud til udenlandske heste samt heste fra andre baner end dem der arrangere, som i øvrigt er Odense og Billund.

- Fra dansk side deltager Sabina Gammelgård som regerende nordisk mester, og så er Nicole Marsing og Rikke Rohbach Bonde de øvrige danske deltagere.

- Det er sådan at de danske deltagere udtages efter hvordan de har klaret sig året før, og der skal det med at sejre taget i Uddannelsesløb fratrækkes, da ikke alle ryttere har mulighed for at deltage i disse løb, slutter Bolette Rosenlund.

Af Carsten Rabjerg.