Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Birger Jørgensen.Foto: US Photo.

Jydsk Væddeløbsbane’s DM-hold 2017

Jørgensen, Birger (1)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
17. maj 2017 14:00

To af Danmarks bedste kuske med tilsammen med end 11.000 sejre, Birger Jørgensen og Henrik Lønborg er begge med, når der i slutningen af denne uge afvikles DM for Travtrænerne på banerne i Skive og Aalborg.

Selvom han har været med i det som føles meget længe, og i august fylder 60 år, virker evigt unge Birger Jørgensen, der i karrieren har vundet over 8.000 travløb, stadig helt på toppen.

År efter år er han den danske travkusk, der vinder flest løb og selvom de ”unge drenge” i snart mange år har forsøgt at vippe Birger Jørgensen af tronen, er det endnu ikke lykkedes.

I fjor havde Birger Jørgensen en forrygende sæson med 193 sejre, og indkørte over 5,5 millioner kroner.

Med VM og EM-sejre i bagagen, samt fire gange tidligere sejre i DM for Travtrænere er Birger Jørgensen klar til forsøgte at fravriste Jeppe Juel trofæet, for Juel har vundet DM de sidste to år.

- Jeg håber folk har gjort sig umage, og delt det således at der blandt de heste jeg skal køre er lidt af begge dele med hensyn til chancerne, for ellers bliver det nogle lange dage.

- Samtidigt er mit håb at hestene er af en vis standard, og så ser jeg ellers frem til DM, indleder Birger Jørgensen, der ikke har et specielt DM som han husker eller er mere glad for end andre.

- De første DM mens det stadig var sådan lidt med nyhedens interesse, er nok dem der for mig huskes bedst, forklarer Birger Jørgensen.

Travle dage forude

Der er stadig i den grad rift om Birger Jørgensen som kusk på hestene i løbene, og 12 af de kommende dages køreture giver sig, da det jo som bekendt er i DM for Travtrænere.

Men faktisk skal Birger Jørgensen fredag, lørdag og søndag på danske baner ud med 26 heste på de tre løbsdage, så der bliver travlt.

- Der er i DM mange heste og kuske som ikke er vant til at se hinanden, så jeg tager det lidt som det kommer på dagene, og kan reelt heller ikke gøre de helt store ændringer på hestene.

- Samtidigt bliver det med andre opgaver i rammeløbene også begrænset med tid til at nå det hele, slutter Birger Jørgensen.

Lønborg, Henrik (1) 

Henrik Lønborg. Foto: Burt Seeger. 

Lønborg håber og tror stadig på det

Man kunne ikke fortænke Henrik Lønborg, hvis han efterhånden er ved at opgive, at vinde DM for Travtrænere.

Det har været lige ved og næsten for Lønborg, der aldrig endnu har vundet et DM, men til gengæld har 7 gange været enten nummer to eller tre i konkurrencen.

58-årige Henrik Lønborg kører ikke så mange løb som før i tiden, og vandt ”kun” 33 sejre i fjor, hvilket bestemt var væsentligt lavere end hvad vi ellers ser fra Aarhus-kusken, der har vundet omkring 3.000 sejre i karrieren.

- Jeg har en spændende stald i år, og har startet sæsonen godt, så jeg tror det bliver et godt år.

- Jeg har et par 3-åringer samt en håndfuld 2-åringer som jeg tror der kommer til start i år, så der ser ud til at være lidt fremtid i stalden, fortæller Henrik Lønborg.

Opskriften på succes til DM

Med mange gode placeringer har Henrik Lønborg ofte vist hvad der skal til for at ende med fremme i DM for Travtrænere, og ifølge Aarhus-kusken er hans opskrift rimelig simpel.

- Det handler først og fremmest om at køre fejlfrit med hestene, og siden køre indvendigt med dem der på forhånd ikke har den store chance.

- På den anden side er det som kan fælde en, er hvis de heste man regnede med var de gode chancer, ikke har en god dag og kikser, forklarer Henrik Lønborg, der ikke bruger meget tid på at forberede sig til DM.

- Nu er det er ikke sådan at jeg sidder og kigger løbsarkivet igennem.

- De fleste heste kender jeg og har en mening om, og så lytter jeg til dem der har hestene, lyder det fra Henrik Lønborg, der har kigget køreturene igennem, og ikke på forhånd virker optimistisk.

- Det ser vel ikke lige ud til at det bliver i år at jeg endelig vinder DM, men det synes man nok aldrig på forhånd, slutter Henrik Lønborg.

Baneprogram Skive – HER 

Baneprogram Aalborg – HER

Af Carsten Rabjerg.