Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Cash Valley vinder sin 8. sejr på stribe for Jens Simoni.Foto: Kim Gudmand.

Sejrshesten til Liga-Finalen, eller ej?

Cash Valley 1
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. juni 2017 9:00

Modstanderne ryster sikkert lidt ved tanken om at Jens Simoni’s og Stald Johannelyst’s sejrshest Cash Valley med 8 sejre på stribe og en indtjening på 92.277 kr. faktisk kan starte i Liga 5-Finalen i Aarhus i starten af juli. 

Cash Valley har imponeret stort og er vandret fra sejr til sejr samtidigt med den bare har fortsat op gennem klasserne.

Da hesten har vundet et Liga 5-løb, som er for heste med max. 50.000 kr. i præmiesum, i denne periode inden næste finale, der er på Jydsk Væddeløbsbane søndag d. 2. juli, er Cash Valley kvalificeret til start i denne finale med 40.000 kr. i førstepræmie, selvom den på præmiesummen faktisk er ved at løbe ud af Liga 4.

Dog har kredsen omkring Cash Valley endnu ikke bestemt sig for om den fine hest skal prøve en start i Aarhus.

- Der er da fristende med tanke på, at han stadig er i Liga 5, så det kan da godt være vi prøver en tur til Jydsk Væddeløbsbane.

- Jeg har på Lunden på den lille bane højrevejen rundt faktisk kørt 1.20 med ham 1600 meter uden problemer, andet end det gik lidt stærkt, da han ramte på vognen, fortæller Jens Simoni, der har en hest der nu har vundet 8 sejre på stribe.

Cash Valley 2

Hans Christensen ejer Cash Valley og ses her med Jens Simoni efter hestens sejr nummer 8 forleden på Lunden. Foto: Kim Gudmand. 

Den sidste sejr kom i fredags på hjemmebanen i Charlottenlund, hvor Cash Valley vandt et løb i Liga 4 for Jens Simoni.

- Han var i opvarmningen bedre end tidligere og han strakte på sig, da Nicolaj Andersen angreb med Heyhohereshegoes, så jeg var meget tilfreds med Cash Valley, lyder det fra Jens Simoni, der kører med 39% i sejrsprocent i denne sæson efter at have vundet 9 sejre i 23 starter.

Af Carsten Rabjerg.