Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Hvem klarer cuttet?

Blachman æresrunde 310716
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. juli 2017 7:00

Søndag eftermiddag er der optakt til endnu en klassiker på JVB, hvor der køres 3 års prøver til Jydsk 3 års Grand Prix

Desværre er det kun lykkes at samle 12 hopper og 24 hingste/valakker, således, at der køres tre prøver. Men når der er sagt, så er der selvfølgelig gode startspor at køre om for 10 hopper og 5+5 fra de åbne prøver, som går videre til finalerne, hvis man ellers ønsker at starte.

Fra pointberegningen kommer der som altid to heste med, så der vil med meget stor sandsynlighed blive tale om finalefelter med alle favoritterne til start.

En hest som mangler, er Confidence, men denne blev ved en fejl slettet fra Jydsk 3 års Grand Prix, hvilket er et savn, da han har vist, at han hører til i årgangstoppen, men han må tage revanche i Kriteriet.

Med til at forgylde dagen er Steen Juul´s sejrssluger Bandit Brick, som jager sin 16. sejr i træk. Han chokerede lidt senest i Århus ved at hoppe i første sving, men kom tilbage på klassehestens manér og vandt en sikker sejr. Og belært af denne erfaring, så vil vi sikkert se en fejlfri Bandit Brick vinde en ny sejr i jagten på sejrsrekorden på 19 sejre i træk.

Baneprogram findes her.

Trænerkommentarer findes her.

Af Henrik Dyhrberg