Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Come On Hugo og Bent SvendsenFoto: Ole Hindby

Favoritterne var bedst i 3 års prøverne

Comeonhugo160717 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. juli 2017 17:00

Den første af de to åbne prøver til Jydsk 3 års Grand Prix blev kørt med stafetkørsel den første omgang inden feltet havde sat sig. Clark Gable åbnede til spids, og slap til Chelsea, der igen slap til Cointreau. Favoritten Come On Hugo kom udvendigt på Contreau og blev efter lidt kamp kørt til spids, da Pauli Andersen ikke til at starte med var til sinds bare at slippe spidsen fra sig.

Bent Svendsen fik siden pakket feltet sammen i sidste sving, og ind på lige bane kørte han fra med Come On Hugo, der i et moment, hvor årehætten ikke kunne trækkes, løb ud i banen, men det bragte ikke hesten ud af sejrskurs, og sejren blev til slut sikker før Cointreau og en godt afsluttende Chelsea. Counterstrike og Chivas Regal tog de næste pladser efter fine afslutninger.

Bent Svendsen var i sejrsinterviewet inde på, at han havde lidt problemer med hesten i anden række, men da man var kommet fra start løste det sig, selvom han måtte kørt halvhårdt efter spidsen. Og på spørgsmålet om han ville bytte med en anden, var svaret, at i så fald ville han ikke vinde finalen.

Vindertiden blev 1.18,8a/2360m.

Captainmorgan160717 1000

Captain Morgan på vej mod sejr før Chippolini

Captain Morgan og Steen Juul var svaret på vinderen i den anden åben prøve efter føring hele vejen. I flot stil åbnede Captain Morgan ubesværet til spids, og med i ryg kom Chief One. Udvendigt uden ryg sad Close To Heaven, og de tre heste løb lidt for selv med feltet noget efter sig. Rundt sidste sving kom der lidt mere samling på det hele, hvor Cult Egedal og især Chippolini viste sig. Captain Morgan rykkede dog fra til en let sejr før en velafsluttende Chippolini, som viste, at der var noget om snakken om hans kapacitet. Close To Heaven blev tredje før Cult Egedal, mens Chief One gav lidt op til sidst og blev femte.

Marc Bæk Nielsen fortalte efterfølgende til Peter Jørgensen, at han lod Steen Juul om at vælge startspor til sin stjerne.  

Vindertiden 1.18,7a/2360m.

Clark Gable og Color Blind er med fra pointberegningen til Cepheus Jydsk 3 års Grand Prix, som afvikles d. 30. juli.

af Henrik Dyhrberg