Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Rasmus Enghaven Jensen er portrætteret i Væddeløbsbladets Årsrevy 2017Foto: Ditte Hesselborg/Hesselborg Foto

Væddeløbsbladets Årsrevy 2017 er på vej!

3M1A1319
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
05. december 2017 9:15

Væddeløbsbladets julenummer - Årsrevy 2017 - er snart på vej rundt til postkasserne i det ganske land. Igen i år bliver det en moppedreng på 212 sider med masser af god læsestof. Er du ikke abonnent, så kan Årsrevyen bestilles via Dansk Hestevæddeløb.

I Årsrevyen kan du blandt andet glæde dig til at læse om ponytravtalentet Rasmus Enghaven Jensen (billedet), Laura Pedersen der blev historisk som første kvindelige champion på Bornholm, Kasper Foget som vandt Sigter Mod Stjernerne helt suverænt, Leif Løfgren der har oplevet 70 Derbyer live (!), Great Challenger som blev suveræn avlschampion, DM i 100 år og meget, meget mere....

Selvfølgelig har vi også de populære Top 10-lister med i år, og så er der lavet lidt om i "Året der gik"-artiklerne, hvor vi i år sætter fokus på en stærk lokal profil bane for bane.

Sådan bestiller du Væddeløbsbladets Årsrevy

Prisen for Årsrevy er igen i år 125 kr. Inkl. porto er prisen 170 kr. (Danmark) og 200 kr. (udlandet). Overfør beløbet til kontonummer 2191-8973944992 og anfør navn og adresse. Så ordner Dansk Hestevæddeløb resten.

Udenlandske kunder kan benytte IBAN DK5520008973944992 og SWIFT/BIC NDEADKKK.

VB Årsrevy 2017 ForsideForsiden på Væddeløbsbladets Årsrevy prydes af fem af de heste, som virkelig har markeret sig stærkt i 2017 i de danske årgangsløb. Foto: Burt Seeger

 

Af Jesper Elbæk