Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Gordon Dahl trænede Cody vinder for Steen Juul.Foto: KM FOTO/Allan Loft.

Onsdagstrav fra Billund i billeder

Cody 160817
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. august 2017 22:50

Billedkavalkade af onsdagens løb fra Billund Trav.

1.løb Stald Kimas Vandrepokal

Santadi 160817

Fra sit tyve meters tillæg fik Preben Kjærsgaard prikket starten perfekt med Santadi, der straks fandt en fin position i tredje par indvendigt. Rundt sidste sving liftedes den med i ryg på favoritten Dream Boy og da fireåringen ind på lige bane satte sit eget angreb ind, var der aldrig tvivl om udfaldet. Vindertid 1.16,8v/2.020m.

2.løb DTC's 3 års Serie

Cody 160817

Gordon Dahl trænede Cody fik serveret et perfekt løb i ryg på den undervejs førende Chivas Regal og svarede med at gå frem til en kort men sikker sejr for sin kusk Steen Juul. Chivas Regal holdt flot ved til andenplads, mens kæmpefavoritten Casino Gardenia galoperede en trioplacering væk kort før mål. Vindertid 1.17,8v/2.000m.

3.løb Erik Tychsen Memorial

A Perfect Torkdahl 160817

Erik Tychsen Memorial gav en overlegen sejr til den tidligere Derby Consolation vinder A Perfect Torkdahl, der hele vejen rundt så blændende ud for sin træner og kusk Steen Juul. Storfavoritten Victory Hellebjerg tabte travet ved indgangen til opløbet, hvilket måske kostede andenpladsen. Vindertid 1.13,0a/1.900m.

4.løb Givskud Zoo løb

Ceton Simoni 160817

Endnu engang blev der favoritfald, da Michael Lønborgs 15-oddser Ceton Simoni ned gennem opløbet kunne speede forbi storfavoritten Garland Scott, der havde ført an undervejs. Vindertid 1.15,4a/1.900m.

5.løb Hercules Hestefoders Ærespræmie

Wakanda Pilegaard 160817

Det var et herligt gensyn med Bjarke Christensen og Wakanda Pilegård, der gjorde sin første start efter et grimt uheld på Fyens Væddeløbsbane i slutningen af juli måned. Bjarke Christensen kørte et perfekt løb i andet par udvendigt, og den seksårige hoppe gav endnu engang prøve på sin enorme speed, da hun ikke havde problemer med at fange Steen Juuls favorit Blade Runner. Vindertid 1.14,5a/1.900m.

6.løb Amatør Elite Cup, indl. afd.

Arthur Halbak 160817

Endnu engang var andet par udvendigt sagen, da Arthur Halbak kvitterede for Lise Ullerup Hansens fine kørsel. Den gik frem til en enkel sejr før Dennis Kristiansens April Hydrup og Anette Uglebjerg kørte The Red One. Alle tre ekvipager sikrede sig en billet til finalen, som sædvanen tro afvikles i Derbyweekenden. Vindertid 1.15,4a/1.900m.

7.løb Givskud Zoo løb

Babe From Above 160817

Endnu engang viste Bjarke Christensen, at han kan få fart i hopperne, da hans egen Babe From Above nærmest fløj frem til sejr. Undervejs havde parret fristet en tilværelse i tredje par indvendigt, men ind på opløbet kom angrebspladsen som på bestilling. Andenpladsen gik til en klart forbedret Abby Sisa. Vindertid 1.16,1a/1.900m.

8.løb Nobel Foods Amatørserie

Pocono Downs 160817

Pocono Downs og Nicklas Korfitsen drog fordel af et løb afviklet i et opskruet tempo og kunne i hård kamp med Dennis Kristiansen kørte Raymond Ulkær gå frem til sejr. Vindertid 1.15,3v/2.040m.

9.løb Givskud Zoo løb - Formløb

Ofelia B 160817

Formstærke Casper M. Nielsen sørgede for dagens mest overlegne sejr, da Ofelia B efter et løb i andet par udvendigt bare forsvandt væk fra konkurrenterne. Vindertid 1.16,5v/2.020m.

Af Claus Juncker