Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Favoritternes fald i Aalborg

3M1A62211
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. august 2017 16:30

Med regnen silende ned hele løbsdagen og en derfor krævende bane, så blev det outsidernes dag på Racing Arena Aalborg, da årets galopdag blev afviklet lørdag eftermiddag med syv løb på programmet.

Det lykkedes kun en favorit at vinde indenfor V5 spillet og derfor lykkedes det ikke nogle spillere at ramme de fem rigtige. Derfor blev der gevinst hvis man havde fire rigtige og gevinsten blev på pæne 5086 kroner.

Eftermiddagens hovedbegivenhed Equsana Champion Stakes blev vundet af storoutsideren Gentleman Jack, som for lærling Kajsa Lindsjø førte fra start til mål over de 1800 meter og sikrede ejer og træner Bente Slot en førstepræmie på rare 47.000 kroner.

Den tidligere dobbelte Fyensløbsvinder nu 6-årige Gentleman Jack har ikke vist noget længe og var klart slået for seks dage siden i København. Den var dog som forvandlet denne eftermiddag og var ikke til at fange. Undervejs førte den i et godt tempo før Good One/Oliver Wilson og Show Of Faith/Amanda Harbejrg. På bagsiden var føringen på tre længder og modstanderne kom sidenhen aldrig tættere på. Street Boss/Nelson De Souza stred godt til andenpladsen før et tæt felt, hvor Redford/Sara Slot ude i banen klarede tredjepladsen. Favorit trioen Good One, In The Mood og Hongkong Star blev trætte i den bløde og krævende bane.

Billedkavalkade af dagens øvrige galopløb. (FOTO FØLGER)

3M1A5661Eftermiddagens første opgør gik til Marc Stott-trænede Haseen/Oliver Wilson som første samtlige 1500 meter. En energisk ridende Oliver Wilson holdt gang i 8-årige Haseen som gav sine nordjydske ejere en flot sejr, før Carla Ponti/Kajsa Lindsjø og Parbold Hill/Amanda Harbjerg. Foto: Hesselborg Foto

3M1A5765Der var kun en hest på banen i første afdeling af V5, hvor Hans Johansen-trænede Jackson Five/Nicolaj Stott op igennem opløbet trak fra til en stensikker sejr. Endofa Champion/Sara Slot var førende undervejs, men faldt fra og ingen kunne følge næstfavoritten som vandt før en ligeså sikker andenhest Pacific King/Nelson De Souza, mens Morning Sun/Lea Olsen var tredje.  Foto: Hesselborg Foto.

3M1A5904Hele 27 gange pengene gav vinderen af tredje løb Ditte Bundgård-trænede Minuty Prestige/Fausto Henrique og mange røg her allerede af i V5. Her var Aarons Way/Nelson De Souza længe førende. Den skimle vallak kunne dog ikke svare Minuty Prestige til slut, mens favoritten Ginger Attitude/Amanda Harbjerg var tredje. Foto: Hesselborg Foto.

3M1A6036Keld Chr Karlsens Dancing Prinzess/Maria Jørgensen vandt fjerde løb til omkring seks gange pengene, før Tinto Fino/Oliver Wilson og Tears For Two/Lea Olsen.  Foto: Hesselborg Foto

3M1A61331Marc Stott-trænede Marsh King/Nelson De Souza var eneste favoritsejr indenfor V5 spillet, da den sejrede i fjerde afdeling. Her var Autumn Revue/Kajsa Lindsø førende undervejs med tre længder, fulgt af Marsh King og The Other Lady. Sidstnævnte var værste trussel til den senere vinder i opløbet, men blev afvist igennem hele opløbet. Tredje i mål var Borodino/Le Tølbøll. Sejren var træner Marc Stotts anden på dagen.  Foto: Hesselborg Foto

3M1A6196Som tidligere beskrevet var Gentleman Jack og Kajsa Lindsjø en sikker og overraskende vinder af årets bedst betalte galopløb i Aalborg i år Champion Stakes.  Foto: Hesselborg Foto.

3M1A63231Den regnfulde løbsdags sidste vinder blev Sabina Gammelgård-trænede Margot Fonteyn, som hun selv red til sejr. Her var Sarah/Lisa Lindbjerg førende undervejs. På bagsiden angreb Margot Fonteyn og i et snuptag var den i føring med fire længder. Trods angreb op mod mål så klarede den sig i land, før en godt afsluttende King Charles/Oliver Wilson indvendig og Amelia Jay/Amanda Harbjerg.  Foto: Hesselborg Foto

Af Henrik Brendholdt