Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Odyssee Eastwind vinder Dansk Hoppe Derby 2010 for Flemming Jensen.Foto: Burt Seeger.

Det bliver i familien

Odyssee Eastwind
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. august 2017 7:00

Magiccarpetride kan som så ofte før komme i fokus, når der er ”Fynsk Fredag”, hvor hesten starter i hurtigklassen, og så er hesten desuden far til en meget spændende debutant, Celebrity Wind, der har en Derbyvinder som mor.

Aalborg-træner Anders Pedersen er forståeligt lidt ekstra spændt på de to heste fra egen stald som han har med til Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag.

Det er nemlig Anders Pedersen der træner både Magiccarpetride og Celebrity Wind, der faktisk er i familie, da Magiccarpetride er far til Celebrity Wind, der som mor har Dansk Hoppe Derby-vinderen 2010, Odyssee Eastwind.

- Celebrity Wind har jo en spændende afstamning, hvilket er lidt sjovt for begge hendes forældre er jo heste ligger mig varmt om hjertet, indleder Anders Pedersen, der virker tilfreds med den 3-årige hoppe inden hendes debut.

- Jeg regner med hun bliver en god hest, og er spændt på at få hende i debut. Startsporet er godt, men om hun kan svare føringen kan jeg ikke vurdere.

- Celebrity Wind har gået godt i Prøveløb og nu senest også et Rutineløb, hvor hun begge gange har sluttet af efter 1.18 de sidste 1000 meter.

- Hun er stærk og reel og skal derfor nok levere en god sidste runde. Hun virker stabil, men det trækker nok lidt ned at hun skal starte på en ny bane her i debuten, forklarer Anders Pedersen.

Magiccarpetride (1) 

Magiccarpetride - Anders Pedersen. Foto: Burt Seeger. 

Magiccarpetride virker flyvende

På mange måder har Magiccarpetride utallige gange været flyvende for Anders Pedersen, men også i perioder været lidt nede og derfor kan den være svingende i sine præstationer.

Det er dog en ualmindelig meget optimistisk træner som ser frem til eftermiddagens start, hvor der blandt modstanderne er heste som Stand And Deliver og O’grady.

- Magiccarpetride virker faktisk lige som da han var bedst for nogle sæsoner siden, og jeg kører til fra start med alt hvad jeg kan.

- Om det så bliver spids eller udvendigt for den førende må tiden vise, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget optimistisk, lyder det fra Anders Pedersen.

Baneprogram Fyens Væddeløbsbane – HER

Af Carsten Rabjerg.