JVB

Mobile navigation
Sir Herman og Nicolaj Stott omgivet af Karin Salling og Rikke Rohbach BondeFoto: Burt Seeger

Karin Sallings forrygende derbydag

Sir Herman derbysejr overrk 050817
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. august 2017 19:45

Der blev sat markante århusianske fingeraftryk på derby-dagen i Klampenborg.  

Frem for alt blev årets største løb en triumf for Karin Sallings Sir Herman, der efter en forrygende opløbskamp havde mulespidsen længst fremme ved målpassage og sejrede for jockey Nicolaj Stott - i øvrigt efter en historisk opløbsduel mod sin bror, Kevin Stott i sadlen på Freestyler.

Sir Herman, der naturligvis er opkaldt efter Karin Sallings afdøde mand, Herman Salling, trænes i Klampenborg af Søren Jensen, der i sejrens stund tildelte århusianske Rikke Rohbach Bonde en del af æren for Sir Hermans sejr.

»Som toåring fik Sir Herman en skade som vi ikke havde troet hesten var kommet over. Det er i høj grad Rikke Rohbach Bondes værk, velassisteret af kæresten Nicolaj Stott,« sagde en rørt Søren Jensen til banens sejrsinterviewer.

»Det er så stort, så stort. Jeg havde end ikke forestillet mig dette på grund af distancen og baneforholdene.«

Sejren indbragte Karin Salling en præmie på 400.000 kroner. Sir Herman er opdrættet på Stutteri Hjortebo ved Bjerringbro, der for femte gang oplevede et af sine opdræt vinde Danmarks mest hæderkronede galopløb. 

Sir Herman derbysejrSir Herman og Nicolaj Stott holder akkurat sin broder Kevin Stotts Freestyler bag sig og vinder Dansk Derby. Foto: Burt Seeger

Danmarks bedste toåring

For at fuldende familien Stotts derby-eventyr så skal det med, at en tredje bror, Marc Stott, der er træner ved Jydsk Væddeløbsbane, også havde en hest med i Dansk Derby. Hans deltager, King’s Son, måtte imidlertid nøjes med en ottendeplads.

Så gik det alt bedre for Marc Stott i derbydagens løb for toårige heste, hvor King David med en forrygende præstation sejrede overlegent for Oliver Wilson til en præmie på 30.000 kroner. Den århusiansk-trænede hest fremstår efter sejren som landets potentielt bedste toåring.

»King David er en fremragende hest; en hest der gør alt hvad man forlanger,« lød det fra Marc Stott efter sejren.

Og ja, King David ejes af Karin Salling, der således oplevede en helt forrygende derbydag i Klampenborg.

Tuborg Logo OK Benzin Logo Hotel Kronjylland Logo Cepheus Logo