JVB

Mobile navigation
Tarok og Jørn Laursen

Foredrag med Jørn Laursen i Aarhus Festuge

Tarok og Jørn Laursen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. august 2017 8:39

Aarhus Festuge (25/8-3/9) får i år et stænk af travsport. Fredag d. 1. september kl. 14-16 holder Jørn Laursen foredrag på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus.

Under overskriften: »Tarok kommer forbi Folkestedet« har man indbudt Jørn Laursen, kusken bag ”Dannebrog” på 4 ben, til at fortælle om de mange oplevelser Tarok gav ham og Fru Inge-Lise, som ligeledes vil være til stede. 

På storskærm vil vi se nogle af Taroks bedrifter mens Jørn Laursen begejstret fortæller. Tarok var folkeeje og ved hestens død i 1981, var det så stor en nyhed at den var en hovedhistorie i dagens tv-avis. 

Louise Sørensen, staldpige hos den århusianske travtræner Henrik Lønborg, kommer også forbi. Hun fortæller om travhestens udstyr og medbringer hest og seletøj, således at man ved selvstudie, kan prøve at sidde i en sulky og fornemme farten og glæden ved et travløb.

Der er gratis adgang til arrangementet.

Læs nærmere om arrangementet HER

Læs nærmere om Folkestedets festugeprogram HER

 

Tuborg Logo OK Benzin Logo Hotel Kronjylland Logo Cepheus Logo