JVB

Mobile navigation

Banens historie

Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Teksten er uddrag fra 75 års Jubilæumsskriftet, forfattet af Claus Bossow.

Mangt og meget er sket på selve anlægget, siden de første væddeløb så dagens lys ved Århus Stadion søndag den 29. juni 1924. Imidlertid var forberedelserne til denne åbningsdag indledt mange år tidligere.

Gammelt program

Under arbejdet med dette skrift dukkede de første programmer op af arkiverne. Det drejer sig om dels gæstespillet på Galgebakken i 1921 og dels det første officielle program til Væddeløb ved Århus Stadion,- åbningsdagen i 1924.

Etablering
Allerede i midten af forrige århundrede var der afviklet løb rundt om idet midtjyske på arealer ved Horsens, Viborg og Randers. Sent i 1800-tallet blev forskellige organisationer til sportens fremme etableret, men kendetegnende var det, at disse fortrinsvis havde base i hovedstaden.

Den jyske pendant til disse organisationer blev Jydsk Væddeløbsforening, som blev oprettet i 1898, og denne forening forestod herefter afviklingen af én årlig løbsdag på områder omkring Århus.

Disse arrangementer fulgte i årene frem til de tidlige 1920'ere og foregik som oftest på arealer i nærheden af den nuværende placering, der dengang blev betegnet ”Marselisborg Mark”.

Der var dog enkelte afstikkere til eksempelvis Skejby Mark i den nordelige del af et hastigt voksende Stor-Århus, men offentlighedens interesse var klart aftagende ved løbsdagene dér. Trods flotte omgivelser og dejligt terræn var anlægget så kuperet, at det ikke var muligt at følge deltagerne hele vejen rundt på den store bane, og det gav vel slutteligt dødsstødet til Skejby-arrangementet.

I 1922 blev Jydsk Væddeløbsforening sluttet sammen med Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland (dannet i 1917), og deres første fælles mål var klart at få etableret en permanent bane i Århus. Sagen gik igennem Århus Byråd, der imidlertid kun ville godkende projektet, hvis det blev placeret i tilknytning til Århus Stadion, der var indviet i 1920,- og altså på det nuværende areal mellem Stadion og Marselisborg Slot.

Der blev udarbejdet en lejekontrakt frem til 1944 på det utroligt kuperede terræn, - ja, på det tidspunkt kunne hele anlægget nærmest betragtes som én stor skråning ned mod Stadion.

Men det skræmte ikke de jyske pionerer, og via et utroligt stort anlægsarbejde med omkostninger på op mod 40.000 kr. fik man etableret en galopbane med dommertårn, sadlepladser og tribune.

Søndag den 29. juni 1924 var man altså i gang. Der var programsat hele syv galopløb på den store græsoval, og med Jyllandsløbet som eftermiddagens 4. løb på dagen må traditionerne siges at være etableret allerede fra JVB´s helt spæde start.

Stemningsbillede

Stemningsbillede fra åbningsdagen 1924. Den gamle tribune var placeret på samme sted som den nuværende, mens der endnu ikke var tænkt på stalde i den vestlige del af arealet. Bemærk niveauforskellen ned til banen.

Travet haltede efter
Det var altså galopperne, der var i centrum, da de første spadestik til JVB blev taget.

Opløbsbillede

Opløbsbillede fra de tidlige 30'ere. Galoppen er stadig den dominerende gren af væddeløbssporten, men den nyanlagte travbane ses her tydeligt.

Galoptraener Evy

Galoptræner Eyvind Jensen var gennem en menneskealder banens førende træner på galopfronten. Her ses den populære træner ved hovedet af 50'er-stjernen Kazan, der sejrede i både Grand Prix og Grand Cup i såvel 1954 og 1955.

Imidlertid var enkelte entusiaster med købmand H.C. Jaster i fronten opsat på også at lave travløb i Århus-området, og allerede i årene 1912-18 forsøgte han forgæves at få Det Danske Travselskab med på idéen om, at travet havde en fremtid også uden for København.

Sammen med JVB's senere mangeårige driftleder ritmester Frigaard fik han i 1921 søsat tanken om et gæstespil af de københavnske heste og trænere, der allerede var fuldt etableret i hovedstaden. Op mod 50 heste havde taget turen til det jyske, og de tog naturligvis alle præmierne i de afviklede løb. Toptrænerne Sofus Sørensen og N.J. Koster var med over Bæltet, og især førstnævnte var flyvende med ni sejre på de fire løbsdage.

Det blev nemlig til fire løbsdage – to i Randers og to i Århus -, og Aarhuus Stiftidende skriver i mandagsudgaven den 27. juni 1921 om ”..fin og fair Kørsel, skønt det undertiden saa meget voldsomt ud...”.

Der var godt besøgt til løbene den 24. og 26. juni på arealet i den syd-vestlige del af Universitetsparken, kaldet Galgebakken, hvor man havde lavet en intermistisk 650 meter bane.

Omsætningen nærmede sig de 50.000 kr. i de syv løb på andendagsarrangementet i Århus, og det er vel et tal, der omskrevet til nutidskroner, vil få det store smil frem på alle baneledelser. Alligevel blev det til en alvorlig økonomisk lussing til de involverede parter, og Københavnerbesøget forblev en enlig svale i de kommende mange år.

Frigaard og Jaster var naturligvis med i bestyrelsen, da den senere permanente bane blev etableret, men de måtte vente helt til 1928, før de igen fik travløb at se i Århus. Det blev da til et par enkelte på græsbanen, der som bekendt primært var anlagt til enten fladbane- eller forhindringsløb for galopperne.

Det Danske Travselskabs generalsekretær Marks-Jørgensen beskrev disse sporadiske pionérløb på følgende vis i Travsportens Årbog 1944:  ”I 1928 indrettedes banen til også at kunne gøre tjeneste som traverbane, men de afholdte travløb var af en sådan art, at de afgjort ikke tjente sporten til gavn!!”

Fik du Trioen

"Fik du trio'en?" Opløbsbillede fra juleløbene i 1962 og øjensynligt fra en tid før knapheden på stratvillige heste indtraf!! Bemærk måldommerens placering i det lille tårn på publikumssiden,- målfoto blev først indført i 1966.

Betingelserne var naturligvis ikke optimale for travhestene. Trods et stort arbejde med at gøre græsturfen så jævn som overhovedet muligt var traverne ikke på hjemmebane på den grønne overflade, og det betød, at man i 1932 kunne indvie en decideret travbane på grus inden for den 1200 meter lange galopbane.

De første forbedringer
Væddeløbssporten var nu blevet en del af bybilledet i Århus, og som kombineret bane blev antallet af løbsdage gradvist øget op gennem 30'erne. Sæsonen indeholdt i 1930 syv løbsdage, men med løbende bedre betingelser for traverne sammenholdt med den øgede interesse for hestesporten generelt, var man oppe på 25 løbsdage i 1940.

Sideløbende hermed var tiden naturligvis inde for forbedringer for de ofte store publikumsskarer, der overværede løbene bag Stadion. Publikumstal på op mod 6.000 var dengang ikke noget særsyn, og i 1933 opførtes en ny restaurant, en ny tribune, en ny stald og et tidssvarende dommertårn.

Disse anlæg blev alle placeret i den østlige del af arealet, og dette til trods for, at man som i dag – og som alle andre baner på den tid – løb højre rundt, og således reelt afsluttede løbene mod vest.

Der var altså et godt stykke fra den nye restaurant og den nye tribune op til målstregen, hvor den oprindeligt anlagte tribune fra åbningsåret stadig stod. Alligevel blev anlægget taget meget fint imod, og helt frem til drive-in tidsalderen i starten af 1970'erne stod den ”gamle” åbne tribune stadig flot i billedet.

Nordeuropas flotteste bane...
Der var tale om et millionprojekt, og da banen stod færdig to år senere, havde anlægsudgifterne rundet 1,5 million kroner – et utroligt højt tal for den tid. Allerede dengang var kassetænkning en del af det store system, og byrådets godkendelse var faktisk betinget af, at der blev tale om såkaldt nødhjælpsarbejde. Socialministeriet godkendte projektet, hvorved noget så teknisk som beskæftigelseslovens refusionsregler kom i anvendelse, og derved var arbejdspladsen sikret for et par hundrede unge mennesker et godt stykke frem i tiden.

Og resultatet blev enestående efter datidens målestok, - og vel faktisk også nutidens!

I store træk er det nemlig det nuværende anlæg, der blev etableret med statsstøtte tilbage i årene 1938-40, som danner rammen om et besøg på JVB i dag.

Tribunen

Det enorme arbejde fra 1938-40 er her færdiggjort, og det nye JVB fremstod som en af de smukkeste væddeløbsbaner i Nordeuropa.

Ved omlægningen blev der flyttet ca. 150.000 kubikmeter jord fortrinsvis fra publikumssiden til stadionlangsiden. Det betød en total omlægning af de fire baner, hvor der blev skabt hhv. løbs- og træningsbane til både traverne og galopperne. Samtidig kunne man udjævne niveauforskellen på banen fre de tidligere elleve til nu kun fire meter. Der blev bygget tunnel fra staldene til baneanlægget.

Den store cementtribune til 1.000 mennesker blev opført tillige med de store spillehaller og den lange restaurant med udendørs terrasser (vinduesrækken i reauranten i dag), og foran disse flotte bygninger blev etableret etagelignende plateauer for de stående tilskuere.

Det Danske Travselskab´s generalsekretær Marks-Jørgensen var på besøg i Århus umiddelbart efter åbningen af ”det nye JVB”, og han var fuld af lovord i forbindelse med en intern beretning:

”Hvad angår Tilskuer-, Restaurations- og Totalisatorforhold, da er de jo tilsyneladende ypperlige og lader alle andre danske baner langt bagude. Dette er imidlertid kun et Spørgsmaal om Omkostninger; men hvad hverken Charlottenlund, Amager eller Odense nogensinde kan faa, det er de ideelle Grundbetingelser for Tilskuerpladserne, nemlig det kuperede, højtbeliggende Terræn, hvor Tilskuerskraaningen (....) frembyder den bedst mulige Udsigt over Benelegemet. (...). Allerede paa sit mest primitive Begynderstandpunkt var Banen noget ganske for sig selv, og kun Bjerkebanen gør et mere umiddelbart storslået indtryk.”

Det var altså lykkedes for folkene bag banen at drage fordel af det bestemt ikke for velegnede areal, der næsten tyve år tidligere var blevet tildelt af Århus Byråd.

I sin beretning, der i øvrigt fremstår meget teknisk og som en form for studie-indtryk, fremkommer Marks-Jørgensen dog med nogen kritik over for dommerens betingelser for at udøve sit hverv.

”Det er meget svært at være Banedommer i Aarhus, da der arbejdes med mange Heste af gennemgående ringe Kvalitet, og naar hertil kommer, at der kører et Utal af Amatører, hvoraf kun forholdsvis faa forstaar at økonomisere med Hestenes Ydeevne, bliver Hvervet dobbelt vanskeligt”

Disse linier er skrevet godt ti år inden jyske travkredse i Lykkeprins og Vagn Lønborg Nielsen fik sin første Derbyvinder!

Dommertårnet

Fra Dommertårnet på inderkredsen fik dommerkomiteen et godt udsyn til såvel trav- som galopbanen.

En tidssvarende bane – i 65 år!
Der er næppe tvivl om, at anlægsarbejdet i årene 1938-40 har været et helt exceptionelt stykke arbejde og langt forud for sin tid, og det kan man ved selvsyn som gæst på det nuværende JVB konstatere.

Ikke meget er ændret siden de tidlige krigsår, men naturligvis er JVB fulgt med tiden, når dette har været påkrævet. Det drejer sig fx. om:

  • 1941 - indførelsen af startmaskiner for galoppens vedkommende. Først i 1969 kommer overgangen til deciderede startbokse,
  • 1954 - startvogn til traverne,
  • 1962 - indførelsen af løb hele året rundt
  • 1966 – målfoto
  • 1970 – et topmoderne lysanlæg
  • 1972 – et drive in anlæg
  • og man kunne naturligvis blive ved.

Grundlaget for al drift af væddeløbsbanerne i Danmark er naturligvis totalisatorspillet. Der er gennem tiderne sket meget også på den front, hvor de gamle ”billetter” først blev udskiftet af ”skriv-selv”-kuponerne med gennemslagspapir og siden erstattet af det nuværende elektroniske anlæg.

Omsætningsmæssigt har JVB altid ligget i den pæne ende af landsskalaen, men en sammenligning over årtier er reelt umulig at drage.

Man oplevede efter krigen et sandt boom i interessen for at spille på heste, men derefter fulgte en markant tilbagegang, der var meget længe om at vende påny. Det kan bedst illustreres ved at nævne, at der på en septemberdag i 1945 blev omsat for 295.000 kr., og det var en rekord, der faktisk fik lov at stå i hele nitten år!!! Først på Provinsmesterskabsdagen i 1964 kom man op på 330.000 kr., men det var til gengæld indledningen til en række fine år.

Masser af stemning

JVB her altid kunnet bryste sig med at talstærkt publikum og masser af stemning på lægterne. Det ses her tydeligt demonstreret ved præsentationen til 50-års juilæumsløbet i 1974. Løbet vandtes af Stall Hans'O'Man og Håkan Wallner foran derbyvinderen Oaman Bogø.

JVB kom for første gang over millionen på én dag på 50 års Jubilæumsdagen i 1974, hvor der var hele tretten løb på programmet, og første gang over de to millioner måtte man frem til Grand Prix-dagen i 1991 for at finde. Seks år senere blev også tre millioner rundet, og atter var det i forbindelse med folkefesten på en 4-Årings Grand Prix-dag.

JVB – 100 år?
Arealer, hvor JVB er placeret, har faktisk altid været i offentlighedens søgelys. Det er ejet af Århus Kommune, og som sådan har væddeløbsbanen gennem tiderne været afhængig af lokalpolitikernes velvilje i forbindelse med de løbende forbedringer og langsigtede investeringer.

Som tidligere nævnt lejede man tilbage i 20'erne arealet frem til 1944, og den lejekontrakt er naturligvis siden blevet forlænget flere gange. Den sidste forlængelse gælder frem til og med år 2030.

Op gennem årene har området appeleret til mange alternative forslag fra forskellig side til en anden anvendelse, og agurketidens avisartikler kommer næsten hvert år med nye forslag, som alle tager udgangspunkt i en udflytning af JVB.

Heldigvis er der stærke kræfter, som der synes noget andet, og der er således næppe tvivl om, at JVB stadig troner højt og flot i udkanten af Marselisborg-skovene, når vi i år 2024 skal fejre banens 100 Års-Jubilæum.

Og den umulig skråning er smukkere end nogensinde .....

Birger Jørgensen

Birger Jørgensen overtog i starten af 80'erne Vagn »Futter« Lønborgs rolle som den dominerende skikkelse blandt travfolket på JVB. I 1988 vandt vandt Dansk Trav Derby med Lancelot Broholm (fotoet) - som den fjerde Århus-hest gennem tiderne. I 2013 vandt Birger Jørgensen atter kampen om det blå bånd, nu med Stand And Deliver, trænet i Skive af Peter Rudbeck.

Vagn Lønborg Nielsen

Vagn Lønborg Nielsen - i daglig tale Futter - dominerede på travsiden gennem flere årtier. En af hans bedste heste var afgjort hjemmeopdrættet Mads Lønbo, der især huskes for sejren i det specielt arrangerede "to hestes-opgør" med derbyvenderen Max Hanover. Mads Lønbo sejrede og blev da betragtet som landets bedste i M-årgangen.

Læs også det jubilæumshæfte som blev udarbejdet i forbindelse med Jydsk Væddeløbsbanes 90 års jubilæum i juli 2014. Klik HER

Tuborg Logo OK Benzin Logo Hotel Kronjylland Logo Cepheus Logo