Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Spilleguide

Drenge Publikum
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Hvad skal jeg spille?

Spil på heste bliver kaldt et videnspil, men det er faktisk let at spille, og du behøver ikke den store viden for at komme i gang. Find den hest, som tiltaler dig mest, sæt for eksempel en 20´er i Plads på den (Plads er spillet, hvor din hest ”bare” skal være blandt de tre første i mål) og oplev spændingen. Du kan spille helt op til sidste minut før løbets start. Prøv også for 100 kr. Lyn V5 og vær med i spillet om de store penge. Vi foreslår de enkle spil til at få dig i gang.

Download spilleguiden ved at klikke her

Vinder (alle løb)

Vinder er det enkleste spil, du kan spille. Her skal du bare regne ud, hvilken hest der kommer først over stregen, og gør den det, så har du vundet. Mindste indskud er 10 kr. 

Plads (alle løb)

I løb med 7 eller flere deltagere skal din hest komme ind mellem de tre første heste over målstregen for at give gevinst. Er der 6 eller færre deltagere skal din heste være blandt de to første i mål. Mindste indskud er 10 kr. 

Tvilling (alle løb)

I Tvilling gælder det om at finde de to heste, der kommer først i mål uanset rækkefølge.  Mindste indskud er 5 kr. pr. kombination. 

Komb (alle galopløb)

Komb ligner Tvilling til forveksling. Eneste undtagelse er, at man her skal finde de to første heste i mål i korrekt rækkefølge. Mindste indskud er 5 kr. pr. kombination. 

Trio (alle løb)

Her skal man finde frem til de tre heste, der kommer først over målstregen i ét løb, i rigtig rækkefølge. Mindste indskud er 2 kr. pr. kombination. Hvis ingen spillere har den rigtige trio-kombination, så overføres gevinstpuljen som en Jackpot til dagens sidste triospil. Det er lettest, hvis du udfylder kupon, når du spiller trio. 

V4

I V4 gælder det om at finde vinderne af fire på forhånd udvalgte løb. Du får gevinst, hvis du har 4 rigtige (eller 3 rigtige, hvis ingen har 4 rigtige). Rækkeprisen er 2 kr. Kan spilles via kupon og som Lyn-spil. 

V5

I V5 gælder det om at finde vinderne af fem på forhånd udvalgte løb. Du får gevinst, hvis du har 5 rigtige (eller 4 rigtige, hvis ingen har 5 rigtige). Rækkeprisen er 1 kr. Kan spilles via kupon og som Lyn-spil. 

V65

I V65 gælder samme regler som i V5, dog med gevinst til spillere med både 5 og 6 rigtige. Findes der ingen rækker med 6 rigtige, så overføres pengene videre til en Jackpot på en senere løbsdag.